Når det hele føles sort, hvad så?

⋆ REKLAME FOR GOMENTOR ⋆

En dyster overskrift til et blogindlæg, ikke?

Jeg tænkte jeg ville komme med en opfølgning på mit terapiforløb hos GoMentor og kan allerede afsløre, at det ikke nødvendigvis bliver pænt. 

Min krop er i en konstant ubalance og psyken føles som om, den er tæsket sammen til en klump af vrede og ængstelighed. Jeg er ikke glad, ej heller lykkelig i min tilværelse. Måske er det for nogen meget hårdt skrevet, men hvad jeg føler, er hvad jeg føler. 

Hele mit følelsesliv er endevendt i en stor pærevælling og alt, hvad der før føltes godt, føles nu som sand imellem fingrene, der langsomt siver væk. For jeg har da gode dage, det har jeg. Men de gode dage siver ud og erstattes af en tyngende sorg og afmagt. Ligeså godt jeg kan føle mig den ene time, ligeså elendigt kan jeg have det, den næste. Utilregneligheden er et voldsomt spil på mine følelser og giver mig lysten til at overgive mig til det sorte. Det ville være nemmere, ikke? 

Bare overgive sig til mørket, vreden og afmagten. Lade angsten tage over, opgive kampen for glæden og blot putte mig i et sort hul af ulykke og gråd. 

Men det er bare ikke sådan livet er skabt til at være. Man skal leve, nyde tiden sammen og være glad. Og det forsøger jeg. Jeg vil ikke overgive mig til den sorte tomhed, ensomheden, men rettere forsøge at skabe en tilværelse for mig selv, som jeg kan blive lykkelig i igen. 

Det er svært. På dårlige dage, næsten umuligt. Men jeg kæmper og prøver hver dag. For hver dag er en kamp, der skal kæmpes. 

En kamp jeg heldigvis ikke står i alene. Jeg har en mand, der prøver at forstå mig, hjælpe mig, men selv for ham, kan det være svært. For hvad gør man i grunden som pårørende? En familie, der bakker mig op og hjælper på alle fronter. En datter der spreder livsglæde og varmer mit sorte sind med masser af kærlighed. Veninder, der lytter og hjælper mig mere end de aner. Lader mig være en kælling, rase ud eller blot græde i deres nærvær, velvidende at jeg hader det. 

De mennesker giver mig lysten til at kæmpe og komme ud på den anden side. 

Derudover får jeg stadig hjælp fra min terapeut Pernille. Selvom jeg har aldrig har mødt damen, giver hun mig meget mere end jeg tror hun aner. Hun er spørgende, interesseret og ikke mindst rådgivende og hjælpsom i min kamp, om at forstå mine tanker. 

Hun er en klippe, jeg ikke vidste jeg havde brug for i mit sorte sind. 

Overvejer du selv terapi, kan jeg kun anbefale GoMentor 24/7 ordningen, som hjælper mig dagligt.