Opskrifter

Pasta med tomatflødesauce og masser af BACON

Som noget nyt her på bloggen, vil jeg gerne have lov at dele en opskrift med jer. 

Jeg elsker at lave mad, bage og i det hele taget kræse om mine spisende gæster, hvad enten det er venner eller min egen lille familie og gør det så ofte som det er mig muligt. Dog synes jeg tit vi ender med de samme retter og derfor er vi begyndt at eksperimentere lidt herhjemme. Med nye retter selvfølgelig.

Denne gang har jeg kastet mig ud i verdens nemmeste pasta med tomatflødesauce og dertil masser af bacon. Jeg elsker tomatflødesauce og netop derfor faldt lysten til selv at prøve med en pastaret i den dur, helt naturligt. 

Pasta med tomatflødesauce og bacon

Tilb. tid 15 min
Samlet tid 15 min
Ret Aftensmad
Antal 2 pers.

Ingredienser
  

  • 1 pk Fettucine Natural
  • 400 g bacon i tern
  • 500 g tomat passata
  • 2,5 dl piskefløde
  • salt
  • peber
  • paprika

Sådan gør du
 

  • Steg bacon til den er gylden (gem 1/3 af den stegte bacon til senere)
  • Tilsæt tomat passata, fløde og krydderier
  • Lad det hele simre i små 10 minutter imens Fettuccine koges efter anvisning på pakken
  • Vend Fettuccine i saucen
  • Øs op på en tallerken, pynt med bacon og Bon Appetit!

Håber I nyder retten lige så meget som vi gjorde og lad mig endelig høre, om I har nogle anbefalelsesværdige retter eller blot ris/ros til opskriften og/eller bloggen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering