Fødselsønsker - nu vs. sidst - tatjanabreitenstein

I dag rammer jeg uge 31+0 og der er dermed kun 9 uger, godt og vel, til at lillebror melder sin ankomst. Med andre ord – det kommer sgu da egentlig ret tæt på nu.

Derfor synes jeg også det var på tide, at begynde at gøre sig nogle overvejelser omkring fødslen, reflektere over hvad jeg synes om ved fødslen med Lilly og hvad jeg synes mindre godt om. Og sidst men ikke mindst, også tage et kig på mine ønsker fra sidst og sammenligne dem med de ønsker jeg har for denne fødsel.

Fødslen med Lilly

Alt i alt havde jeg en fantastisk første fødsel. Det gik over al forventning og jeg glæder mig stadig ved tanken om igen, at måtte få lov til at opleve endnu en fødsel.

Det eneste skuffende element, skulle jeg vælge et, var det at fødslen gik så stærkt at jeg ikke nåede i vand – hverken som smertelindring eller under selve pressefasen.

Og så en erfaring rigere må man sige jeg er, da jeg prøvede akupunktur og fandt ret hurtigt ud af, at det i sig selv er et irriterende moment frem for et lindrende moment. Aldrig igen.

For at have noget at sammenligne med, har jeg lagt billeder ind af mine ønsker til fødslen med Lilly, og som det gode øje måske spotter, så er det ikke meget negativt eller afvigende fra listen, jeg har at skrive.

Fødslen denne gang

Denne gang har jeg mulighed for at få en lidt anderledes oplevelse, som grundet graviditetsbetinget sukkersyge og væksthæmning sidst, ikke var mulig. Det har selvfølgelig sat tankerne i gang – for hvad vil jeg egentlig gerne, når mulighederne virker så uendelige lige pludselig?

Jeg er lidt som et barn i en slikbutik, som har alverdens valgmuligheder, men ikke helt ved hvad jeg skal vælge – og dog.

Corona situationen har selvfølgelig også haft en indvirkning på mine overvejelser, som i høj grad har noget at sige, når tiden kommer, men for nu, prøver jeg at planlægge ud fra mine ønsker og behov og så ser vi tiden an i forhold til smittesituationen.

Ønskerne for denne fødsel

Som udgangspunkt vil jeg rigtig gerne føde hjemme. En hjemmefødsel har altid været en fjern drøm, som nu ikke er så fjern alligevel, og det at jeg har så god en første fødsel med i bagagen, giver mig helt sikkert også en indre ro og tro på, at en hjemmefødsel vil passe perfekt til mig.

Hvorvidt det skal være i fødekar eller uden, har jeg endnu ikke taget helt stilling til endnu – og det skal også nævnes, at jeg stadig er åben for en fødsel på sygehuset, skulle tankerne ændre sig senere hen.

Med andre ord – barn i en slikbutik.

Men i mit hoved, i skrivende stund, ønsker jeg en hjemmefødsel og har derfor også booket en dobbeltsamtale hos jordemoderen, når jeg rammer uge 36. Både Jakob og jeg mangler lidt information omkring processen, og Jakob er især nervøs for en eventuel hjemmefødsel, de risikofaktorer der måtte være og hvad det helt konkret er for en størrelse.

Derudover har mine ønsker egentlig ikke ændret sig så meget siden sidste fødsel.

Jeg ønsker stadig ingen medicinsk smertelindring – jeg tror og ved, at min krop har kunnet klare smerten før og derfor nok også kan igen, afhængig af længden af fødslen.

Jakob skal klippe navlesnoren – præcis som sidst og først når denne stopper med at pulsere.

Lillebror skal op til brystet med det samme, også ligesom sidst – det var det mest fantastiske.

Dog skal jeg ikke have akupunktur denne gang og ej heller har jeg et decideret ønske om ro, når jeg har veer. Smukt som ønsket nu var, så kender jeg også mig selv under en fødsel, og ved at snak imellem Jakob og jordemoder ikke påvirkede mig sidst.

Jeg ænsede ærlig talt ikke deres tilstedeværelse.

Nu glæder jeg mig bare til at lillebror melder sin ankomst om forhåbentlig små 9 uger +/- og så må vi vente i spændning og se, hvilken fødsel denne bliver.