
Banancookies med chokolade og vanilje
6. januar 2021
Efter en lille rundspørge på Instagram måtte jeg til tasterne sent igår aftes.
I var en hel del interesserede i Lillys og mit lille forsøg i køkkenet, og helt ærligt, så forstår jeg jer faktisk godt. Jeg ville da også selv gå bananas, hvis jeg stødte på sådan et billede.
Så som lovet, værsgo!

Banancookies med chokolade og vanilje
Hvad enten det er en hurtig snack på farten eller en sundere dessert, så er disse banancookies oplagte.
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 15 min
Samlet tid 25 min
Ret Dessert
Køkken Dansk
Antal 16
Kalorier 148 kcal
Ingredienser
- 180 g hvedemel
- 130 g brun farin
- 1 tsk vaniljesukker
- 2 tsk bagepulver
- 5 spsk havregryn
- 60 g hakket mørk chokolade
- 1 moset banan
- 80 g blødt smør
- 1 æg
Sådan gør du
- Bland de tørre ingredienser sammen
- Tilsæt den mosede banen, smør og ægget
- Pisk det hele sammen til en jævn masse
- Sæt dejen på en bageplade ved hjælp af en spiseske
- Bages ved 200 grader varmluft i cirka 15 minutter
- Spises afkølet og opbevares i en kagedåse for at bevare sprødhed
Og så er der vist ikke mere at sige end HAPS og god fornøjelse!

Forrige
Et dejligt minde

Nyere
Vores "uperfekte" baby
Du vil muligvis også synes om

5 måder livet ændrer sig med børn
24. august 2020
Fra negativ til positiv
24. august 2020
3 kommentarer
Lisa
Wauw de ser lækre ud, hvor mange får man ud af én portion og har du regnet ud hvor mange kalorier der er i én cookie? 🙂
tatjanabreitenstein
Tak! De er simpelthen drøn lækre, hvis jeg selv skal sige det 😉
Jeg fik 16 ud af en portion, og de har en passende størrelse, synes jeg.
I forhold til kalorier, må jeg være dig svar skyldig. Det har jeg ikke lige kastet mig ud i 🙂
tatjanabreitenstein
Nå nu kastede jeg mig ud i kalorieberegning alligevel for det var da et interessant spørgsmål! 😀
Der er 148 kcal i en cookie 🙂