Om mig

KVINDEN BAG

Personligt, er mit navn Tatjana Kristensen, 31 efterår gammel og godt placeret i den jyske by Hald, nord for Randers. 

Jeg er gift med Jakob, min personlige håndværker og sammen har vi Lilly på 3 år og August med forventet ankomst i November 2020.

Jeg er en pessimistisk kvinde med tungen lige i munden og jeg elsker at inspirere og til tider provokere andre med mine mange finurlige tanker. 

Bloggen kan vel godt kaldes bolig for mine sprogblomster, ideer, kreative tankegang og generelt det der rører sig i mit liv – her og nu, uden det forsødede glansbillede. 

Jeg er nok det du vil betegne som en perfektionistisk kontrolfreak med hang til frokostaftaler, dårlige reality shows, god mad og ekstraordinært glad for sociale medier. 

Så elsker du at blive inspireret, få et godt grin eller blot komme ind under huden på en kvinde med masser af tanker, finurlige ordvendinger og tabuiserede emner i bagagen, så er du det rette sted.

OM BLOGGEN

tatjanabreitenstein er en personlig blog om livet som mor, kvinde i 30’erne og masser af hverdagsliv, med alt hvad det indbærer af skønne oplevelser, madeventyr, svære tanker og kreative indslag – selvfølgelig krydret med en god portion humor og masser af ærlighed.

Et univers fyldt med sorg, glæder, masser af over-grænsen humor og ikke mindst ærlige fortællinger fra mit personlige liv.

Velkommen til, smid stængerne op og føl dig hjemme i mit univers.